Avlsmål

Vi har længe haft intention om at beskrive vores avlsmål, så det er muligt for hoppeejere, at få en fornemmelse af hvilke type føl, det er vi tilstræber at sætte i verden. Hver gang er det blevet en uoverkommelig stil, som ingen alligevel orker at læse, og idet hvert ord gerne skulle være skrevet med god grund, er der ikke meget, ved det, når læseren springer fra halvvejs.

En artikel på HN, gav ny inspiration. http://www.heste-nettet.dk/nyheder/2553/

 

Avlsmålet:

Vi vil avle heste, som almindelige mennesker både kan omgås og ride!

Forklaringen:

Der er to ting, vi mener, der skal være tilstede for at skabe en brugbar ridehest:

  1. Ordentlig eksteriør (Uden det, er der ingen garanti for at hesten holder.) og  
  2. Godt sind (Uden det, er der ingen garanti for at du kommer til at ride den.).

Opgørelser af en stamtavle statistik:

Vores mål er altså at avle føl, som ejerne selv kan ride, og som med den rette træning kan gøre til rigtig gode heste, uanset om du vil have en god stabil showhest eller en ridehest. Personligt "gider" vi ikke ride dårligt trænede heste i terræn, for os er det faktisk de heste, der skal være de bedst redne.

Åh, nu er jeg på vej ud i denne her lange stil igen, når "snakken" falder på avl og hingste/hoppevalg, kan jeg bare blive ved og ved.... Sorry

De hingste vi valgte at bruge før vi købte Obi, var valgt med omhu, men set i bagklogskabens klare lys.... var det ikke de bedste valg :-)

Så vores opfordring til avlere og købere er, at de skal gå hingstene, hopperne og afkommene efter i sømmene... Man finder mange oplysninger ved at lave lidt statistik.

Gå bagud (og "fremad") i stamtavlerne hos de hingste, som interesserer dig:

  • Hvis hingsten er en dygtig pleasure/reining/cutting hest, er hingstens far/mor så "også" en dygtig pleasure/reining/cutting hest? Eller ligger dens talent et helt andet sted! I så fald er talentet åbenbart ikke nedarvet! Hvad med hingstens bedsteforældre?
  • Er der nogle afkom efter hingsten, som er gamle nok til at blive redet?
  • Bliver de redet?
  • Hvilke personer bliver de redet af? Ungdomsryttere, voksne eller udelukkende trænere?
  • Hvordan klarer de sig?
  • Er der nogle afkom der er døde? Hvorfor er de døde?
  • Idet der er et rigt udvalg af discipliner indenfor westernridning, har man brug for særlige egenskaber til de forskellige discipliner.
  • Hvilke egenskaber er det ønskværdigt at disse heste har?
  • Cuttinghesten?
  • Væddeløbshesten?
  • Reininghesten?
  • Halterhesten?
  • Og hvilke af disse egenskaber er det smart at blande og navnligt ikke at blande :-)